Smerter er svære at leve med. Den nye Min Smerte app gør det lidt lettere

Smerte er en individuel oplevelse. Det betyder ikke, at du er alene - tværtimod. Man regner med, at mere end 800.000 danskere lider af kroniske smerter1. Med Min Smerte app’en kan du få nem adgang til viden om forskellige smerter og til praktiske hjælpemidler. På den måde kan du få hjælp til at få bedre styr på dine smerter, så de bliver lettere at leve med og ikke styrer dit liv.

Læs mere om Min Smerte app’en herunder

Download Min Smerte app’en her:

 

Min Smerte app’en - en hjælp til en bedre hverdag


Smerter kan ikke altid fjernes helt. Men de kan lindres med medicinsk og anden behandling. Og de kan især blive lettere at leve med, hvis du har den rigtige viden om grunden til dine smerter og hvad der kan forværre dem.

Frem for alt er det en stor fordel, hvis du kan holde smerterne på et niveau, som du kender, så du undgår angst for smertegennembrud og lignende, der afholder dig fra at leve et normalt liv i hverdagen.

Kend din smerte

Jo bedre du kender din smerte, jo lettere kan den blive at leve med. Det er derfor en god ide at tage testen "Beskriv din smerte", der findes i app'en. Den består af en række enkle spørgsmål, der hjælper dig til at beskrive din smerteoplevelse. Din læge kan også bruge resultatet af testen til at vurdere, om det handler om nervesmerter, som skal behandles på en anden måde end almindelige smerter. Derfor kan du tage din smart phone eller tablet med til lægen og vise resultatet – eller du kan sende det til din e-mail og printe det ud som pdf.

vurder din smerte fra 0 til 10, for at lære din smerte at kende.

Hvor ondt må det gøre?


Du kan også beskrive det smerteniveau, som du mener er til at holde ud, og som gør det muligt for dig at gøre de ting du gerne vil i hverdagen – arbejde, sove osv. Det kan din læge også bruge til at vurdere den rigtige behandling.

Smertedagbogen


App’en indeholder en dagbog, hvor du kan registrere forskellige ting omkring dine smerter. På den måde kan du – evt. sammen med din læge – finde frem til ting, der udløser smerter eller gør dem værre og derfor skal undgås.
I dagbogen kan du ganske enkelt indtaste, hvordan smerten er i starten af behandlingen. Hvor kraftige smerterne er, hvilken medicin du tager og hvornår, hvordan du sover, hvor meget motion du får osv. Du kan se resultaterne som kurver over en periode på f.eks. en uge eller en måned. Og du kan både sende dem med e-mail eller printe dem ud til din læge.

Se video om smerter


Videoen er en god start på forståelsen af, hvad smerter er. Den fortæller om forskellige smerter – bl.a. om forskellen på akutte smerter og kroniske smerter. Du kan se videoen her – og i selve app’en.

 

Download Min Smerte app’en her

 

 

Eriksen J, Jensen MK, Sjøgren P, Ekholm O, Rasmussen NK. Epidemiology of chronic non-malignant pain in Denmark. Pain. 2003 ;106(3):221-8.

Dagbogen der hjælper dig med at beholde overblikket over din smerte.