Hvad er nervesmerter?

Nervesmerter – Hvordan opleves det?


Mange synes, at det er svært at beskrive deres smerte. Dette skyldes, at nervesmerter er en helt anden slags smerte, end den man kender fra ømme muskler eller sårskader. Smertefornemmelsen kan beskrives som: brændende, jagende, skærende, skarp, krampagtig, snurrende, prikkende og stikkende. Smerten kan nogle gange været ledsaget af følelsesløshed.

Neuropatiske smerter kan også være forbundet med humørsvingninger, søvnforstyrrelser, træthed og kan have indflydelse på dit fysiske og sociale velvære og din samlede livskvalitet.

Fakta om neuropatisk smerte

Neuropatisk smerte ses typisk i forbindelse med nedenstående sygdomme/tilstande:

  • Efter amputation (fantomsmerter)
  • Efter operation eller skade hvor nerver bliver skåret over
  • Helvedesild
  • Ansigtssmerter (trigeminus neuralgi)
  • Diabetisk nervebetændelse
  • Skader efter stråleterapi eller kemoterapi i forbindelse med cancer
  • Nervebetændelse efter alkoholmisbrug
  • Diskusprolaps
  • Blodprop eller blødning i hjernen
  • Sclerose
  • Rygmarvsskader (f.eks. trafik eller faldskærmsulykke)

 

Hvordan er nervesmerter forskellige fra andre smerter?


Kroniske smerter er smerter, der varer ved udover den normale tid for heling efter en skade. Almindeligvis regner vi smerter for at være kroniske, hvis de varer mere end seks måneder. Kroniske smerter kan opstå, hvis nervesystemet et blevet beskadiget. Denne slags kroniske smerter kaldes for nervesmerter eller neuropatiske smerter.

Nervesmerter har ikke nogen egentlig funktion. De har ikke den akutte smertes beskyttende rolle. De opstår, fordi der er sket skade på nerver eller dele af nervesystemet. Selvom der ikke umiddelbart er nogen ny vævskade, vil hjernen opfatte signalerne som smerte.

Nervesmerter kan optræde i forbindelse med tilstande og sygdomme, der påvirker nervesystemet, såsom multipel sclerose, diabetes og helvedesild. De kan også opstå, hvis nervesystemet er blevet beskadiget i forbindelse med en ulykke, en amputation (også kaldet fantomsmerter), en operation eller en kræftsygdom.

Se video om smerter


 

45% af alle voksne danskere med kronisk smerte, er utilfredse med deres nuværende behandling.
Se her hvordan du kan forberede dig til din samtale med lægen.
Få mere information